Arkitekturanalysemodel

En analysemodel er et redskab til at skærpe iagttagelsen og skal ikke nødvendigvis følges slavisk. Til en større analyseopgave er det vigtigt selv at søge yderligere oplysninger om bygningen.

Funktion            

Hvad anvendes bygningen til? At være i naturen.

Hvorfor er den bygget? Det er til at forskønne omgivelserne.

-        at give ly og beskyttelse i et lokalt klima (sol, regn, sne, temperatursvingninger)

-        At skabe privatliv

-        At skabe sikring mod fjender

-        At udtrykke magt

-        At skabe rammer for produktion/handel/transport

Konstruktion     

Hvordan er udformningen af grundplanen?

Det er meget enkelt, da bygningen er vokset op af jorden. Den åbner jorden.

Hvad er bygningens bærende dele (fx søjler, mure, stålkonstruktioner)?

Bygningen bærer græsset.

Hvad er det bårne (loft, etage, tag)?

Det er taget.

Er konstruktionen synlig eller skjult?

Konstruktionen er skjult under jorden, og det som er i centrum er græsset. Konstruktionen er funktionel, da den passer til det danske vejr.

Hvad er de foretrukne materialer (tømmer, mursten, jern, beton, glas)

Det er beton og græs.

Hvilke beklædninger er anvendt (styrke, holdbarhed, taktilitet?)

Den er beklædt med græs for at passe til omgivelse.

Teknik: lerklining, tømmerværk, mursten, jern, beton m.v.

Åbninger: indgange (døre), lysindfald (vinduer), nicher

Der er mange vinduer, som bidrager til at man føler at man stadig er i naturen, når man er inde i bygningen.

Udtryk/udseende

- Harmonisk

- Forskydninger

- Vertikal/horisontal

Den er begge dele.

- Let/tung

Det afhænger af hvordan man ser bygning. Det er let, når låget er ved at løfte sig og den er tung, når bygningen holder låget.

- Åben/lukket

Funktion er, at man skal være oppe på taget, hvilket gør den åben.

- Bærende/båret

Bygningen er bærende og taget er båret.

- Transparent/massivt

Den er transparent, da den går i ét med naturen og omgivelserne.

- Symmetrisk/asymmetrisk

Den er meget asymmetrisk.

- Ensformig/varieret

Den er meget varieret.

- Organisk/uorganisk

- Lys/mørk

- Venlig/afvisende

- Grundformer: Cirkel, kvadrat, trekant osv.

- Søjleordener: dorisk, jonisk, korintisk

- Skala: stor/lille – intimt eller monumentalt?

- Bygningen i forhold til omgivelserne

Den skiller sig ikke ud og den er i kongruens med naturen.

Bygningens ide

Hvilken periode er bygningen opført i? Hvordan afspejler det sig i bygningens funktion og udseende?

Sammenlign bygningens arkitektur med billedkunst fra samme periode.

Den er fra 2014, hvilket man kan se ved at den er meget moderne og enkel og sådan er det også i vores samtid.  

Croquis

 

 

Croquis betyder skitse. Croquis  handler om, at man har få minutter til at skitsere. Derfor er det vigtigt, at man tegner konturerne først og ikke lægger for meget vægt på detaljer. Da jeg tegnede var det vigtig for mig, at jeg huskede at inkorporere folder og skygger. Ved et af billederne ser det ud til, at det er bomuldgarn, der er rundt om kroppen. Det giver en meget mørk og dyster effekt.

Ved et af billederne brugte jeg kul, hvilket var en udfordring. Det er temmelig svært at bruge. Dog kan jeg forestille mig, at det kunne blive rigtig flot, hvis jeg havde bedre færdigheder. Derfor var det lettere at bruge blyanten.

Når det gælder Croquis er kropssproget meget vigtig som udtrykningsform. Man kan have et åbent kropssprog, som er indbydende. Et åbent kropssprog indebærer: armene ud til siden, smilende, dynamisk, store armbevægelser, øjenkontakt, åbenhed, indbyder til kontakt, ikke knyttede hænder, åbne hænder. Glad, åben, positiv, selvtillid, imødekommende, optimistisk, negativ, følelsesladet, nervøs. Det er nogle række elementer, som giver et åbent kropssprog. Man kan også have et lukket kropssprog. Et lukket kropssprog indebærer: Armene over kors, knyttede hænder, knyttede hænder, aflukket, genert, sur, pessimistisk, stillestående, ingen øjenkontakt, kigge ned, nervøs, negativ, sorg, afstumpet, bange, ængstelig, sur, følelsesladet. 

Det bedste billede er der en ring rundt om. Jeg har valgt den, da jeg synes, at det er pænest. På det billede, kan man se, at jeg er blevet bedre til denne arbejdsform. Det er et meget statisk billede, da kroppen ikke bevæger sig og det er ikke dynamisk. Kroppen er åben, da den udstråler selvtillid og positivitet.

Kroppen i kunsten

Antikkens og renæssancens kropidealer

 

Antikken (ca. 600 f.v.t. - 400 f.v.t)

Her gav kunsten udtryk for en sammensmeltning mellem krop og sjæl.

 

Renæssancen (1300-1500)

Man havde en meget realistisk syn på kroppen. Skulpturen af David er en typisk marmor skulptur fra renæssancen. Idealet af det universelle menneske, var nemlig dengang, at samtidigt med at man skulle være veltrænet og klar til kamp, skulle man også være poetisk og spille skak.

 

Tilfælles har de, at mennesket skal fremstå smukt og vise deres høje status.

 

Ændringer på synet af kroppen

Gøre rede for ændringerne i synet på kroppen i antikken, middelader, renæssance og barok (Rubens hører under barokken).

I renæssancen (ca.1400-1630 e.Kr.) skete der en genfødsel af antikkens sammensmeltning af krop og sjæl, men det fik et nyt udtryk. I mellem antikken og renæssancen havde middelalderens strenge kristne syn på kroppen og kunsten, som medførte en adskillelse af krop og sjæl. Sjælen var ren og uskyldig, hvorimod kroppen med den begær og lyster førte til fordærv. Peter Paul Rubens (1577-1640) var en af de med anderkendte og indflydelsesrige og højst værdsatte kunsterne i 1600-tallets barokperiode. I tiden omkring 1600-tallet var præget af kampen i Europa mellem katolikker og protestanter. Selv om Rubens var både dybt katolsk troende og lykkeligt gift to gange, malede han nøgne kvinder.

 

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

Man havde et meget strengt og kristent syn på kroppen i denne tidsperiode (middelalderen). Dette maleri hænger formodentligt i en kirke, og lever derfor op til det kristne syn på kroppen. Sjælen er ren og uskyldig, hvilket man kan se på de glorielignende ringe om deres hoveder. Kroppen er dækket til, da man i middelalderen så på kroppen som en dårlig ting, da den drev mennesket i fordærv med dens lyster.

 

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, ca. 1480.

Der kan man se sammensmeltning af krop og sjæl og her er er der en realistisk skildring af kroppen, hvor kroppen er i fokus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

 

 

Det tre mænd vrides i smerte. Deres ansigtsudtryk udtrykker angst og utryghed. De kvæles af en slange og begivenheden blev tolket som et varsel. Igen kan man se at kroppen er skildret som muskuløs og at der er sammenhæng mellem krop og sjæl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, 1614-1615.

 

 

Venus er gudinde for kærlighed og skønhed, men samtidig også fornuft. I hendes tid var hun kropsideal, og hendes krop og sjæl var forbundet. på billedet er hun i en kontrast af verdslige og guddommelighed, da hendes klæde hænger løst om kroppen og viser er masse hud, men samtidig har ryggen vendt mod maleren, så man ikke ser det forreste af kroppen. Billedet er fra barokken, hvor man typisk så på kroppen som smuk og værdsatte de kvindelige former.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet.

 

Billedet forestiller Jesus på korset. Han har et hul i hver hånd fra sømmene og krone på hovedet, som fra den bibelske historie. Hans position er ligesom, når han hænger på korset. Dette billede er  fra middelalderen, hvor man tydeligt kan se at det kristne og rene er i fokus.  

 

Landskab + 1. Landskabsfotografi (3 stks)

 

 

 

 

 

 

Billede	Tidspunkt/Dato	Noter
Ex.	18-09-2014, kl. 15.22	Der er en klar blå himmel. Solen står lavt hvilket gør at træerne kaster lange skygger. Alt ser meget skarpt og klart ud
1	26-09-2015, kl. 16:00	Der er mange skyer, dog kan man godt se en blå himmel. Der er lineære gradienter, da træerne har samme størrelse, men er placeret forskelligt i billedet.
2	126-09-2015, kl. 7:00	Der er mange skyer, dog kan man godt se en blå himmel. Der er lineære gradienter, da træerne har samme størrelse, men er placeret forskelligt i billedet. Solen er ved at titte mere frem.
3	26-09-2015, kl. 18:00	Der er himmelen blå og klar. Solen skinner meget smukt. Solen står lavt hvilket gør at træerne kaster lange skygger. Alt ser meget skarpt og klart ud.
4	26-09-2015, kl. 19:00	Der er næsten ingen skyer. Solen er ved at gå ned. Himmelen har skiftet farve til en mørkere blå. Træerne er meget mørke og man kan næsten ikke se dem.
5	26-09-2015, kl. 20:00	Der er næsten ingen skyer. Solen er ved at gå ned. Himmelen er næsten ikke blå. Træerne er helt sorte. Solen har næsten er guddommelig effekt over sig.
6	26-09-2015, kl. 21:00	Det er blevet mere mørkt og himmelen har fået en meget mørkere blå, dog med forskellige nuancer. I horisonten er der en smuk gul farve.
7	26-09-2015, kl. 22:00	Der er ikke så meget at se på billedet, da alt er sort.
8	26-09-2015, kl. 7:00	Himmelen er klar og har forskellige farver, såsom lyserød og blå. Nu kan man se det grønne græs og solen er ikke fremme, så træerne giver ikke skygge. Der er nogle enkle skyer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landskabsmaleri

Landskabsmaleri

Dette er et billede, som jeg har lavet i billedkunst. Jeg har prøvet fange essensen af et landskabsmaleri. Billedfeltet er opdelt efter den horisontale linje, som er ved græsset. Der er lineære gradienter, da der er formindskelse af de ensartede træerne og de  ser forskellige ud, da de er placeret forskelligt i billedet. Det er med til at give dimension og dybde i billedet. Der er formgivende lys, da alt belyses ligeligt og det bevirke ligevægt. Det er fjernefarver, der er blevet brugt i billedet, hvilket gør at bagrunden bliver mere fjern. Der er stumato i billedet, da billdet er sløret. Forgrunden er græsset, træerne er træerne og himmelen er bagrunden. 

 

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-22)

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-22)

1.   Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

Før var landskabet et sceneri af mindre vigtighed – altså en slags baggrund.

2.   Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

I middelalderens opfattelse af naturen var skildret som ond, utæmmet og vild. Man så det som noget farligt, som man ikke havde lyst til at se eller snakke om. 

3.   Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?

I 1600-tallet Holland begyndte borgerne at købe og interessere sig for landskabsmalerierne, blev det udbredt.

4.   Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

      Det var, at landskabet var motivet og kunne genfindes i virkeligheden.

5.   Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”.

Maleriet er statisk og symmetrisk og der er ligevægt på begge sider af manden. Dog er der mere i venstre side. Det er bjergene som skaber ligevægt. Billedet er stumato, som betyder, at det røget og sløret. Manden er i centrum, hvilket forstærker landskabet i horisonten. Stumato giver billedet en mystisk effekt og farefuld.

6.   Forklar hvad der menes med det følgende; ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det”(s. 21 øverst)

Tyskerne havde en stærk nationalfølelse (tyskhed), som blev skildret i deres malerier og det prægede meget i Europa. Billederne var typisk præget af mystik og modsætninger.   

7.   Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?

8.    De begge har malet landskabet sløret og uklart. De minder om hinanden i deres kunstneriske stil. Turner bruger mange flere farver end Friedrichs og der er lysere farver, som giver en glad stemning. Friedrichs har tydeligere motiver. 

Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

1.      Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

Det var for at vise, hvordan landskabet virkelig så ud. Maleren prøvede ikke at forskønne naturen, men viste hvordan naturen realistisk så ud. Matematisk præcis, som et fotografi.

2.      Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

For eksempel i Danmark var det sådan, at man følte at de Tyskland truede de danske grænser og tabet i Norge i 1814. Derfor ville man forstærke nationalfølelsen- og romantikken ved at forskønne og dramatisere den danske natur. Han slog fast, den nationalromaniske malers opgave gennem sit billede var at give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet ved at skildre den danske natur som storslået i forhold til andre lande

.

3.      Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

Det gjorde den ved, at kunsterne malede det indtryk, som de fik. Formålet var at male, det der var i nuet. Lyset havde en stor betydning og deres værker skildrer deres personlige indtryk. 

4.      Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

5.       Deres arbejdsproces var meget specielt i forhold til andre landskabsmalerier, da de malede det hele ude i naturen og blev færdige med maleriet ude i naturen. Skildrer deres subjekt indtryk.

6.      Hvad nævnes om fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

Nu var det lettere at får billeder og det gjorde, at almindlige mennesker kunne få billeder, da det kunne være dyrt at få et maleri. Det var træls for kunsterne. Men de fokuserede på malerteknikken og farverne. Det var lidt af en konkurrencekamp. Vise at man kunne noget andet end fotografiet.

7.      Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

Kubismen. Opdele farveflader og komposition. Præget af systematik.

Genstande opleves og ses fra forskellige synsvinkler   

(forfra, profil, bagfra, oppe fra). Hver form får sit eget afgrænsede farverum. Naturlig lyskilde i billedet findes ikke, som i et billede med naturlig skyggelægning. Menneske og ting sættes sammen side om side i et eksperimenterende formsprog. Der eksperimenteres med genstandens placering i billede på en to dimensional måde: forskydninger mellem de rumlige planer ("for-", mellem-" og "baggrund" står ikke tydeligt frem). Sigter mod det abstrakte billede med de geometriske former.