Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

1.      Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

Det var for at vise, hvordan landskabet virkelig så ud. Maleren prøvede ikke at forskønne naturen, men viste hvordan naturen realistisk så ud. Matematisk præcis, som et fotografi.

2.      Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

For eksempel i Danmark var det sådan, at man følte at de Tyskland truede de danske grænser og tabet i Norge i 1814. Derfor ville man forstærke nationalfølelsen- og romantikken ved at forskønne og dramatisere den danske natur. Han slog fast, den nationalromaniske malers opgave gennem sit billede var at give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet ved at skildre den danske natur som storslået i forhold til andre lande

.

3.      Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

Det gjorde den ved, at kunsterne malede det indtryk, som de fik. Formålet var at male, det der var i nuet. Lyset havde en stor betydning og deres værker skildrer deres personlige indtryk. 

4.      Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

5.       Deres arbejdsproces var meget specielt i forhold til andre landskabsmalerier, da de malede det hele ude i naturen og blev færdige med maleriet ude i naturen. Skildrer deres subjekt indtryk.

6.      Hvad nævnes om fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

Nu var det lettere at får billeder og det gjorde, at almindlige mennesker kunne få billeder, da det kunne være dyrt at få et maleri. Det var træls for kunsterne. Men de fokuserede på malerteknikken og farverne. Det var lidt af en konkurrencekamp. Vise at man kunne noget andet end fotografiet.

7.      Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

Kubismen. Opdele farveflader og komposition. Præget af systematik.

Genstande opleves og ses fra forskellige synsvinkler   

(forfra, profil, bagfra, oppe fra). Hver form får sit eget afgrænsede farverum. Naturlig lyskilde i billedet findes ikke, som i et billede med naturlig skyggelægning. Menneske og ting sættes sammen side om side i et eksperimenterende formsprog. Der eksperimenteres med genstandens placering i billede på en to dimensional måde: forskydninger mellem de rumlige planer ("for-", mellem-" og "baggrund" står ikke tydeligt frem). Sigter mod det abstrakte billede med de geometriske former.